Bruges en Apache-server til opbevaring eller test af hjemmesiden, kan en kommando placeret i dokumentet '.htaccess' udelade side-endelserne på websitets sider i både sidenavn, links og i nav / menu.
Det kan dog være nødvendigt først at aktivere serverens læsning af '.htaccess', hvilket beskrives i artiklen "Aktivere htaccess i httpd".
Distraherende side-endelser
Når side-endelsen fjernes fra sidens navn, bliver det lidt lettere for den besøgende hurtigt at opfatte og registrere sidens navn, da side-endelser virker distraherende for læsningen.
Her et eksempel på en "normal" side med endelsen .php:
mappe/page_1.php
Her er den samme side, men uden en side-endelse:
mappe/page_1
Redigering i .htaccess
Jeg kan vælge hvilke side-endelser der skal fjernes fra fra side-navnet - i eksemplet herunder fjernes endelserne '.html' og '.php' fra alle sider i websitet:
Navngives siden yderligere ved hjælp af ord som er repræsentative for indholdet på siden (keywords), bliver resultatet sidenavne, som er både beskrivende, som kan læses hurtigt og endda kan påvirke SEO positivt.
Fremgangsmåden har flere navne som for eksempel "pretty URL" - læs mere om emnet i artiklen "SEO - optimering af hjemmesider" under afsnittet "URL".