Før løsningerne beskrevet her på siden kan bruges, er det nødvendigt først at aktivere modulet 'mod_headers' i Apache-serverens 'httpd.config'. Find filen ved at følge denne sti:
Åbn dokumentet i en tekst-editor, og find linien der styrer modulet 'mod_headers' - aktiver modulet ved at slette tegnet '#' forrest i linien:
Modulet er deaktiveret:
#LoadModule headers_module modules/mod_headers.so
Modulet er nu aktiveret:
LoadModule headers_module modules/mod_headers.so
Genstart serveren
Ligger hjemmesiden placeret lokalt på en server som WAMP, XAMPP eller lignende, er det nødvendigt at genstarte serveren for at ændringen træder i kraft. Nu kan en eller flere af løsningerne her på siden indsættes i filen .htaccess.
Blokering af udvalgte filer
Jeg kan vælge helt at blokere browserens adgang til udvalgte filer - filerne kan så hverken ses eller loades i browseren.
Løsningen fungerer fint, hvis der på serveren ligger filer, som ikke direkte har betydning for visningen af hjemmesiden - det kan for eksempel være tekst-dokumenter, Photoshop-filer eller et password der ikke skal kunne opnås adgang til.
I eksemplet herunder blokerer jeg for adgang til blandt andre filen 'htpaassword', Photoshop-filer og dokumenter lavet i Open Office med endelsen '.odt':
Bloker adgang til udvalgte filer
<FilesMatch "\.(htpasswd|psd|fla|odt|ott|doc|txt|)$">
Order Allow,Deny
Deny from all
</FilesMatch>
Sider vises ikke når blokerede
Løsningen skal bruges med omtanke - blokerer jeg for eksempel adgangen til alle filer med endelsen '.html', kan browseren ikke længere åbne almindelige HTML-sider, hvilket praktisk talt ødelægger hjemmesiden, når den består af HTML-sider.
Når browseren blokerer for adgangen til udvalgte filer, gives der en fejlmeddelelse 403:
Blokere søgemaskinernes indexering
Har jeg sider liggende på serveren som ikke ønskes indexeret af en søgemaskine som for eksempel Google, kan jeg benytte samme fremgangsmåde som ovenfor:
Bloker indexering af udvalgte mapper
<FilesMatch ".(js|swf|odt|ott|)$">
Header set X-Robots-Tag "index, noarchive, nosnippet"
</FilesMatch>
Når jeg overvejer hvilke af hjemmesidens filer der bør indexeres hos søgemaskinerne, vil det umiddelbare svar være: "Bloker alt udover selve siderne og deres indhold som billeder etc!"
Dette stemmer dog ikke overens med Googles opdatering 2014 om gode råd i forbindelse med optimering af hjemmesiden. Her anbefales det, at også filer som indeholder CSS og Javascript bør indexeres for at opnå optimale udbytte af indexeringen - ligesom i ovenstående løsning er det altså en god ide at overveje hvilke filer, jeg ikke ønsker indexeret hos søgemaskinerne:
Google siger:
”For optimal rendering and indexing, our new guideline specifies that you should allow Googlebot access to the JavaScript, CSS, and image files that your pages use.”